Skip to main content Skip to footer

Aalborg Kulturskoles balletprogram er for elever fra 6 år og opefter.

Vi tilbyder undervisning for begyndere, fortsættere og øvede indenfor klassisk ballet.

Hold er sammensat med fokus på at skabe trygge rammer og et godt fælleskab med ballet og musik som samlingspunkt for eleverne.

Elever fordeles på hold ud fra erfaring med dans først og alder sekundært. Et hold kan f.eks bestå af både Begyndere (ældre) og Fortsættere (yngre).

Undervisningen følger et pensum, der strækker sig over hele kulturskolens sæson.

Der vil være tilbud om forestillinger og opvisninger, f.eks ved juletid og til Kulturskolefestivalen. Deltagelse i disse indebærer ekstra prøvetid, som regel i weekenderne.

Aalborg Kulturskole er et af Det Kgl. Teaters Balletskoles Talentcentre. DKT Talent elever træner op til 6 dage om ugen og sættes på hold ifølge DKT’s anvisninger om aldersbaseret træningsmængde. Mere information om programmet fås ved henvendelse til Kulturskolens Ballet afdeling.

Ballet

Ballet 4

BALLET 4

Ballet 4 er for øvede 12+ år. Ballet 4 træner 3 gange om ugen med mulighed for at træne op til 5 gange om ugen. Ballet 4 forudsætter et kundskab til basis ballet teknik og terminologi. Elever fra 12 års alderen, som ikke har danset før henvises til Ballet 3, dog med mulighed for at rykke op i løbet af året, eller kombinere træning mellem Ballet 3 og Ballet 4 efter konsultation med underviseren. 

Aldersgruppe: 12-14 år (øvede)