Kedelhallen

Velkommen til Kedelhallen, den store hal i Nordkraft, som for mange fungerer som ankomsthal til de forskellige aktiviteter i Nordkraft.
Kedelhallen er det første du kommer til, når du går ind af den hovedindgangen på Teglgårds Plads.
Aktiviteter i Kedelhallen
Aalborg Garden
Aalborg har siden 1983 haft sin egen garde, som blev dannet på grundlag af det daværende Vester Mariendal Skoleorkester. Garden hører nu under Aalborg Kulturskole, og har deltaget i utallige arrangementer af meget stor bredde, såvel lokalt, som nationalt og internationalt.
Garden har igennem tiden kunne opretholde et stabilt medlemstal og musisk højt niveau. De ca. 40 - 50 unge mellem 10 og 25 år, er alle ens uniformerede i flotte blå og røde farver. Et kulørt og velspillende indslag.
Aalborg Gardens aspirantorkester
Hør de unge aspiranter til Aalborg Garden.
E-musik
Fra kl. 11:30 og frem til kl. 14 kan du opleve vores nye fag ’Lyd og kreativitet’, som er en del af Kulturskolens elektroniske musikfag.
Du kan se og høre vores elevers hjemmebyggede instrumenter, når de udstiller og fremfører deres arbejde.
Kl. 12 er der en minikoncert med de elektroniske musikere fra vores musikalske grundkursus MGK.
Vel mødt til et par timer, hvor ’Lyd og kreativitet’ vil bombardere dine sanser med indtryk fra det elektroniske lydunivers.
MGK - koncert med hjemmelavede instrumenter
Koncert med vores E-musik-elever fra MGK på hjemmelavede instrumenter.
Aalborg Ungdomssymfoniorkester
Vores nyoprettede symfoniorkester - Aalborg Ungdomssymfoniorkester - spiller deres første koncert under ledelse af Mathias Skaarup Sørensen.