Nordjyske Pianister 2026
Nordjyske Pianister afholdes normalt i forbindelse med den landsdækkende konkurrence "Pianister i Nord" (PiN). I år er der ikke PiN, så Nordjyske Pianister afvikles som en selvstændig event i år, lørdag den 7. november 2026 i Nordkraft, Aalborg.
Nordjyske Pianister er en uformel konkurrence for unge nordjyske klassiske pianister i alderen fra 6-19 år. De inviteres således til at spille for vores dygtige dommerpanel, så de kan få nogle gode og kvalificerede råd med på deres fortsatte vej ved tangenterne. Selvom der uddeles priser er fokus på den konstruktive, motiverende feedback, som de unge pianister får sidst på dagen.
Hensigten med konkurrencen er at styrke opmærksomheden og det faglige fællesskab omkring unges klassiske klaverspil og på sigt hæve det musikalske niveau blandt unge pianister. Vi håber mange klaverelever fra den nordjyske region vil deltage, og at deltagelsen for dem vil være en kilde til ekstra motivation og glæde ved musikken.
Når unge musikere forbereder sig til at spille ved en konkurrence, oplever de fleste, at arbejdet med musikken skifter karakter og bliver mere målrettet, og ens musikalske kunnen flytter sig typisk betragteligt i løbet af den proces.
Den unge pianist vil lære en masse om sig selv, sine arbejdsrutiner og om at skulle præstere i en mere udfordrende situation. Typisk øver man sig ganske enkelt mere. Som ”belønning” for deltagelse i konkurrencen får deltagerne således det, at man nu er en dygtigere og mere erfaren musiker, end man var for få måneder siden. Dette er vel at mærke en belønning, alle deltagere får med sig, uanset om præstationen præmieres af dommerne eller ej.
Vi håber, at konkurrencedagene vil give anledning til, at klaverelever møder andre unge, som deler samme interesse. Dette kunne blive begyndelsen på nye venskaber og et stærkere fællesskab omkring musikken.
Vi har valgt at lave denne konkurrence for at give unge nordjyske pianister en mulighed for at spille for de dygtige professionelle pianister i dommerjuryen fra Pianister i Nord.
Nordjyske Pianister afvikles i Aalborg Kulturskoles koncertsal i Nordkraft (niv. 7). Der vil være opvarmningslokaler med klaverer eller flygler andre steder på samme etage.
Tilmelding
Tilmeldingsfristen er mandag den 19. oktober
Repertoire
Gruppe A (6-12 år): Max.5 minutter
- Der er frit valg, et eller to stykker
Gruppe B (13-19 år): Max. 7 minutter
- Der er frit valg, et til tre stykker
Sværhedsgraden behøver ikke at være høj, og begrebet "klassisk" er i Nordjyske Pianister ret åben.
Eksempelvis ville temaet fra "Matador" være indenfor skiven.
Lokation
Nordkraft
Kulturskolen koncertsal (lokale 11ab)
Teglgårds Plads 1, niv. 7
9000 Aalborg
Der spilles på et Steinway-flygel.
Præmier/priser
Gruppe A (6-12 år)
(Følger)
Der udpejes én fra gruppen, der inviteres spille ved talentkoncerten i Rådhuskoncerter (12. juni 2027 på Det Gamle Rådhus i Nørresundby).
Gruppe B (13-19 år)
(Følger)
Der udpejes én fra gruppen, der inviteres spille ved talentkonceten i Rådhuskoncerter (12. juni 2027 på Det Gamle Rådhus i Nørresundby).
Alle deltagere får:
- Diplom for deltagelse i Nordjyske Pianister 2026
- Efterfølgende sparring med dommerpanelet
- (følger)
Dommerpanelet udpeger Hvem der skal modtage præmierne i de to grupper.
Dommerpanel
- Følger
- Følger
Konferencier
Maria Eshpai
Styregruppe
- Palle Vang, souschef og leder af klaverfaggruppen ved Aalborg Kulturskole
- Maria Eshpai, koordinator for klassisk linje ved MGK Nord
- Ide Bundgaard, afdelingsleder for klassisk musik ved Aalborg Kulturskole
- Danuta Michalak, repræsentant for klaverfaggruppen
- Rikke Østergaard, administrator ved Aalborg Kulturskole
Sponsorer & samarbejdspartnere
- Statens Musikråd
- Klaverstemmeren
- Rådhuskoncerter, Nørresundby
- Aalborg Symfoniorkester
- Aalborg Kulturskole
- Aalborg Talentakademi, MGK-Nord
Kontakt
E-mail: pianisterinord@aalborg.dk
Lidt historie
Tidsplan
Tilmeldingsfrist til Nordjyske Pianister (onlinetilmelding nederst på denne side)
Udsendelse af klokkeslættene for deltagelsen i Nordjyske Pianister
Afvikling af Nordjyske Pianister
- Kl. 10.00-11.00 Nordjyske Pianister- Gruppe A (6-12 år)
- Kl. 11.30-13.00 Nordjyske Pianister- Gruppe B (13-19 år)
- Kl. 13.00-13.45 Frokost
- Kl. 13.45-ca. 15.00 Feedback til deltagere, forældre og klaverlærere fra årets Jury
Rettes til efter tilmeldingsfristen