Aktivitetsdage - program - lørdag
Lørdag den 4. oktober
Kulturskolens dag i Musikkens Hus
Musikkens Hus slår dørene op til en dag for hele familien, som står i kulturskolens tegn. Huset fyldes med aktiviteter og omdannes til en stor musikalsk legeplads for børn og forældre. I løbet af dagen skal vi opleve nogle af de spændende aktiviteter og koncerter, som foregår i Kulturskolen. Aalborg Kulturskoles over 5000 elever og dertil 100 undervisere vil fylde huset med workshops, koncerter, happenings, kreative workshops, instrument-demoer m.m. Tag dine børn i hånden og kom og oplev denne dag, der vil være fuld af musik og billedkunst.
DAGENS PROGRAM
Indgangs Foyer:
10.00 - 12.00 Billedkunst - Krea Stand
10.00 - 15.00 Strygerstand - Prøv at spille violin og cello
Kunne du eller din ven eller søskende tænke dig at prøve at spille cello eller violin, så kom og prøv et instrument.
Hvis du allerede spiller et strygeinstrument i Kulturskolen, har du også mulighed for at komme forbi og lære om, hvordan du renser det og vedligeholder det derhjemme.
Hvis du allerede spiller et strygeinstrument i Kulturskolen, har du også mulighed for at komme forbi og lære om, hvordan du renser det og vedligeholder det derhjemme.
11.00 – 11.45 SSB-koncert - Vild med sans
Arrangementet er en aktiv børnekoncert, hvor børnene kan synge og lege med. SSB-lærere står på scenen og nogle af sangene og aktiviteterne vil være kendt fra undervisningen, men alle kan være med og er velkomne!
12.00 - 14.00 Lyd og Kreativitet
Vi byder indenfor til en aktiv workshop med masser af lyd, hvor alle sanser bliver udfordret.
Øvre Foyer:
10.00 – 10.45 Violin og blokfløjte
Så skyder vi årets violin og blokfløjte koncerter i gang, denne gang Musikkens Hus. Vi glæder os til at præsentere jer for dejlig violin og blokfløjte musik leveret af vores dygtige elever.
11.30 – 12.00 Aalborg Koncertorkester - Aspirant
Mød op kl. 11.30 hvor Aspirantorkester spiller. Juniorbandet består af elever fra forskellige skoler i Aalborg, der elsker at spille musik på deres yndlings instrumenter. Aspirantorkester er en del af Aalborg Koncertband, som hører under Aalborg Kulturskole.
Dirigent: Stephanie Lübke
12.15 – 13.15 Aalborg Koncertorkester.
Kulturskolens store harmoniorkester består af 36 dygtige og engagerede musiker fra Aalborg og Hjørring. Repertoiret spænder bredt fra populær underholdningsmusik til klassiske stykker og Folkemusik.
Dirigent: Matias Johansson
Intimsal:
10.00 – 11.00 Aalborg Ungdoms symfoniorkester
Aalborg Ungdomssymfoniorkester er et ambitiøst spillende orkester med unge musikere i alderen 12 til 26 år fra hele Region Nordjylland. De unge musikere mødes hver tirsdag i Musikkens Hus og spiller sammen under kyndig ledelse af deres dirigent solocellist fra Aalborg Symfoniorkester, Adam Wozniak.
Aalborg Ungdomssymfoniorkester er et samarbejdsprojekt mellem Aalborg Symfoniorkester, Aalborg Kulturskole og Musikkens Hus med ønske om at gøre en massiv indsats for talentudviklingen på det klassiske musikområde samt give det klassiske musikmiljø et løft for børn og unge i hele Region Nordjylland.
Senere på sæsonen skal orkestret bl.a. spille med Aalborg Symfoniorkester.
Projektet er støttet af Region Nordjylland og Statens Kunstfond
11.00 – 11.45 Talentklasse - Klassisk
12.00 – 12.30 Sct. Mariæ Skoles Junior Bigband
Bandet består af børn fra Junior Bigbandet er 2. trin på Sct. Mariæ skoles Bigband-linje. Eleverne går i 5. og 6. årgang.
Det er obligatorisk at gå til soloundervisning på Bigband-linjen. Eleverne i Junior Bigband har således gået til undervisning i hhv. 2 og 3 år og er begyndt at blive stabile blæsere.
Dirigenter for Junior Bigbandet er Nicholai Andersen og Ida Hovde.
12.45 – 13.05 Sct. Mariæ Skoles Spire Bigband
Sct. Mariæ Skoles Bigband-linje. På nuværende tidspunkt har Sct. Mariæ skole ca. 140 blæsere.
Spire Big Bandet er starten på Sct. Mariæ skoles Bigband-linje. Samtidig er det et sammenspilstilbud i Aalborg Kulturskole-regi og dermed åbent for alle interesserede med et bigbandrelateret instrument. Aldersgruppen i bandet er 3. – 4. årgang og lærerkræfterne bag er Nicholai Andersen og Ida Hovde.
13.20 – 14.00 Sct. Mariæ Skoles Concert Bigband
Klassisk sal
10.00 – 11.00 Suzuki violin og cello - åben prøve
Kulturskolens violin- og celloelever samles i et stort strygeorkester, og spiller sammen i det store orkester for første gang.
11.30 – 12.30 Stryger aspirantorkester - åben prøve
12.45 – 13.30 Klassiske sangere fra MGK
Sangere fra klassisk MGK fremføre udvalgte stykker.
Rytmisk sal
10.30 Talentklasse - Rytmisk
Talentklasse-band spiller numre de har arbejdet med siden sæsonstart. Forskellige genrer er repræsenteret.
12.00 Talent+ Sammenspil
12.45 Talentspire Sammenspil