Aktivitetsdage - program - fredag
Kulturkedlen
𝗞𝗨𝗟𝗧𝗨𝗥𝗞𝗘𝗗𝗟𝗘𝗡 𝟮𝟬𝟮𝟱: Få en GRATIS smagsprøve af Nordkraft!
Denne aften fyldes Nordkraft med lys, lyd og bevægelse – helt gratis – som en smagsprøve på alt det som huset kan tilbyde. Glæd dig til en kultur-buffet fyldt med musik, kunst, teater, film, dans og andre smagsoplevelser. Så kom og få en bid af Nordkraft og et kig ind i, hvad den kommende sæson bringer
Program
18.00 – Tapatapas står klar med smagsprøver af deres spanske tapasoplevelse: autentisk spansk sortfodsskinke og deres Estrella Galicia Premium Lager – en nordspansk fadøl (begrænset antal – kom tidligt!)
18.30 – Aalborg Kulturskole: AALBORG TALENTAKADEMI
Denne aften viser eleverne, som er særligt talentfulde indenfor Billedkunst (BGK), Musik (MGK) og Scenekunst (SGK), et lille udsnit af hvad de bl.a arbejder med på talentakademiet.
19.30 – Den Rytmiske: Oplev mavedans med Vendsyssel Mavedansforening og musik fra det tyrkiske kor Anatolia.
19.45 – Teater Nordkraft: eksklusiv backstage-rundvisning
20.00 – Forfriskninger fra Azzurra med smagsprøver fra det italienske køkken
20.30 – SKRÅEN: Livekoncert (bandnavn annonceres snart)
21.30 – BIFFEN: Særvisning af en stumfilm akkompagneret af levende klavermusik.
Hele aftenen kan du tilkøbe forfriskninger i Skråens bar i Kedelhallen, møde Teater Nordkraft og få et smugkig på sæsonens forestillinger – eller prøve lykken på teatrets store lykkehjul og vinde spændende præmier.
Og har du stadig appetit på mere, så er Skråen by Night også gratis denne aften! Her kan du opleve det aarhusianske, alternative rockband Northophere – dog med begrænsede pladser, så kom i god tid!