Skip to the content

Elsker du at synge?

Og har du lyst til at tilbringe en weekend sammen med en masse andre unge mennesker, der også elsker kor og sang?
Så skal du med til KorNord!

Vi skal synge en masse lækker pop fra kunstnere som Mads Langer, Lukas Graham, Agnes Obel og James Bay - og i nye sprøde korarrangementer.

De erfarne og inspirerende instruktører sørger desuden for at træne jeres korsanger-skills. Vi kommer nemlig til at arbejde med klang og sangteknik, rytme og groove, performance m.m.

Udover at synge en masse, skal vi hygge os – spise noget god mad og lave forskellige sociale aktiviteter sammen. Så hvis man ikke passer på, risikerer man at tage fra stævnet med en ny ven eller to.

Stævnet slutter med en koncert, hvor venner og familie kan høre alt det, vi har lært i løbet af weekenden.

Koncerten starter kl. ca. 14.00 søndag, og varer cirka en halv time

Alle kan være med!
Både undervisning, mad og logi er ganske gratis.

Vi glæder os til at se jer!


Tid: Den 8. - 10. oktober
Koncert søndag kl. 14.00
Sted: Mariagerfjord Gymnasium
Instruktører: Tine Ohrt & Christian Fris-Ronsfeld
Repertoire: Ny pop
Deltagere: unge sangere ml. 13-22 år fra hele Nordjylland

Arrangeret af Mariagerfjord Kulturskole og Aalborg Kulturskole

 

Tilmelding til stævnet på nedenstående link. Vælg herefter 'Køb billetter'.