Kulturskolens Dag 2018

 

Søndag den 27. maj kl. 10.00 - 13.30 (se program længere nede eller hent pdf her)

FRI ENTRÉ

Aalborg Kulturskole har hermed den store glæde at kunne invitere alle børn og voksne i Aalborg Kommune til Kulturskolens Dag i Musikkens Hus.

Dagen vil være fyldt med aktiviteter og workshops, hvor du kan gå på opdagelse alle vores hovedfagsområder musik, drama, ballet og billedkunst.

Der er fri entré for alle - også selvom du ikke er elev på Kulturskolen.

Så benyt lejligheden til at kigge nærmere på Musikkens Hus, og ikke mindst på de mange spændende undervisningstilbud Kulturskolen tilbyder.

Vi glæder os til at se jer alle!

 

Program

Workshops, aktiviteter og leg

10.00-13.30
Krea legeplads, Anders Børgesen, Nedre Foyer
I workshoppen arbejder vi med at skabe en skulptur eller en tredimensionel genstand, der har en selvvalgt funktion/betydning. Til sidst maler vi figuren for at forstærke udtrykket.

10.00-11.00
Ukulele-workshop 1, Terji Messel, Niels Haugaard, Nedre Foyer
Ukulelen er igen blevet et hipt musikinstrument, som indgår i en del ny musik, hvor den umiskendelige lyse klang ikke er til at tage fejl af. I dag kan du selv lære at spille på det populære instrument.

10.00-13.30
Krea legeplads, Benjamin Winther og Maria Henningsen, Foyer Indgang
På denne workshop er der mulighed for at lave grafiske papirklip med inspiration fra Musikkens Hus’ arkitektur.

10.00-10.20
Stomp, Jakob Lundbye, Klassisk sal
Vi skal spille seje rytmer på spande og lave breaks på kendte remser.
Alder: 6-8 år

10.30-10.50
Sang, spil og bevægelse 1, Malene Horsfeldt og Anna Vestergaard, Klassisk Sal
Vi danser, spiller, synger, slapper af og leger med musikkens grundsten, mens vi sammen skaber en fest midt i hverdagens travlhed.

11.00-11.20
Stomp, Jakob Lundbye, Klassisk Sal
Vi skal spille en hel stomp-sang med en masse forskellige stomp-instrumenter - spande, gamle flasker, koste og stokke. Vi kommer til at lære flere forskellige rytmer og breaks. Alder: 8-12 år

11.00-11.40
Legende musikteori 1, Carsten Viuf, Nedre Foyer
Når elever tilegner sig ny teoretisk viden, har leg og bevægelse en positiv indflydelse på indlæringen. Ved hjælp af sjove musikteoretiske lege sætter vi fokus på fagligheden samtidig me, at vi sætter spot
på trivsel, da legene kræver samarbejde og rummelighed over for hinanden.

11.30-11.50
Dramaworkshop, Tine Pejstrup, Klassisk Sal
Vi afprøver forskellige improvisationsøvelser og lege, som bruges i dramaundervisningen.

11.45 - 12.00
Karneval-slagtøj, Thomas Hust, Foyer indgang
Kom og spil med på hede rytmer på diverse slagtøjsinstrumenter med lærere og slagtøjselever, som netop har optrådt ved Børnekarneval i Aalborg.

12.00-12.20
Klaverworkshop 1, Ole Sloth, Klassisk Sal
Hvad er rytmisk klaver, og hvordan adskiller det sig fra klassisk klaver? Hør om de forskellige måder at spille klaver på.

12.30-12.50
Sang, spil og bevægelse 2, Malene Horsfeldt og Anna Vestergaard, Klassisk Sal
Vi danser, spiller, synger, slapper af og leger med musikkens grundsten, mens vi sammen skaber en fest midt i hverdagens travlhed.

12.00-13.00
Ukulele workshop 2, Terji Messel, Niels Haugaard, Nedre Foyer
Ukulelen er igen blevet et hipt musikinstrument, som indgår i en del ny musik, hvor den umiskendelige lyse klang ikke er til at tage fejl af. I dag kan du selv lære at spille på det populære instrument.

13.00-13.20
Klaverworkshop 2, Ole Sloth, Klassisk Sal
Hvad er rytmisk klaver, og hvordan adskiller det sig fra klassisk klaver? Hør om de forskellige måder at spille klaver på.

13.00-13.30
Legende musikteori 2, Carsten Viuf, Nedre Foyer
Når elever tilegner sig ny teoretisk viden, har leg og bevægelse en positiv indflydelse på indlæringen. Ved hjælp af sjove musikteoretiske lege sætter vi fokus på fagligheden samtidig med, at vi sætter spot
på trivsel, da legene kræver samarbejde og rummelighed over for hinanden.

 

Udstillinger og forestillinger

10.45-11.00
Drama 1, Tine Pejstrup, Foyer indgang
Dramaholdet fra Sofiendalskolen laver et par scener fra H.C. Andersens “Snedronningen”.

12.15 - 12.30
Drama 2, Tine Pejstrup, Foyer indgang
Dramaholdet fra Sofiendalskolen laver et par scener fra H.C. Andersens “Snedronningen”.

 

Dans

11.30-11.50
Talentballet, Allan Mortensen, Intimsalen
Aalborg kulturskole er talentcenter for Den Kongelige Teaters balletskole og det talentcenter i Danmark, der i år har haft det største balletskole elevoptag udenfor København. Her har du mulighed for at se uddrag fra årets eksamensprogram.
 

12.30 – 13.15
Breddeballet, Pia Juul, Øvre Foyer

 

Koncerter

10.00 – 10.10
Talentspire+, Anders Lyhne, Rytmisk Sal
Talentspire+-bandet spiller rock- og pophits med sange af bl.a. The Police, Amy Winehouse og Maroon Five.
 

10.00 – 10.15
Stryger intermezzo, Carsten Viuf og Gunilla Odsbøl, Øvre Foyer
Suzuki-violinelever og Skipper Clement Strygerne optræder med enkle stykker fra henholdsvis folkemusikken og det klassiske
repertoire. Musikerne, Gunilla Odsbøl og Carsten Viuf tager hånd om denne begivenhed der foruden det forberedte program indbefatter en overraskelse.

10.00 - 10.20
Mellervang, Intimsalen
Mellervang Big Band er et samarbejde mellem Mellervangskolen og Aalborg Kulturskole, hvor alle børn i 4.klasse spiller Big band som en del af deres obligatoriske musikundervisning.

10.15 – 10.30
Talentklassen, Anders Lyhne, Rytmisk Sal
Talentklasse-bandet spiller nye og gamle sange i funk-, rock- og
popgenren.

10.15 - 10.30
Marimbaorkester, Torsten F. Pedersen, Foyer indgang
Kulturskolens marimbaorkester spiller musik i mange forskellige stilarter. Ved dagens koncert kan man bla. høre musik fra Sydamerika, fra Star Wars og af Mozart.

10.30 – 10.45
Guitarorkester, Ole Kjeldgaard og Keld Baumann, Øvre Foyer
Orkestret spiller tre sydamerikanske folkesange arr. for trestemmig guitar.

10.30-10.50
Strygekvartet + MGK, Intimsalen
Kulkturskolens strygekvartet med en række af de øvede strygerelever under ledelse af violinlærer Kajetan Balaban.

10.35 – 10.50
Talent+, Lasse Tvedegaard, Rytmisk Sal
Talent+-holdet har i løbet af sæsonen arbejdet med flere forskellige rytmiske stilarter. I dag spiller de deres yndlingsnumre fra forløbet.

11.00 – 11.15
Træblæser Ensemble, Stephanie Lubke og Pernille Christensen, Øvre Foyer
Begyndere og avancerede klarinetter, fløjter og basuner spiller sammen berømte værker som f.eks. ”Ode to Joy” eller ”A Little Night Music” og viser, hvor smukt et sådant ensemble kan lyde i en lille besætning.

11.00-11.20
Sct. Mariæ Skoles Bigband, Gert Nørgaard, Intimsalen
Sct. Mariæ Skoles Bigband har eksisteret i mere end 20 år som omdrejningspunkt for skolens musikliv. Bandet, med 27 musikere i alderen 12-17 år fungerer som skoleorkester og samtidig som ensembletilbud under Aalborg Kulturskole.

11.00 – 11.20
MGK, Ole Bech og Thomas Wandborg, Rytmisk Sal
Oscar Wetche (piano) og Thomas Wandborg (guitar) er to ambitiøse musikere fra MGK Nord. I sammenspillet undersøger duoen lederne og kanterne i både standarder og i nogle af deres spritnye kompositioner.

11.15 - 11.30
Tirsdagsstrygere, Henriette Hansen & Deborah Josephson, Foyer indgang
Kulturskolens strygerorkestre spiller værker af Schubert, Mozart, Handel, m.fl.

11.20 – 11.40
MGK, Ole Bech, Rytmisk Sal
Vi spiller nyere rockmusik med fokus på dynamik, stemninger og fængende melodier.

11.30 – 11.45
Tuba-ensemble, Mattias Johnsson, Øvre Foyer
Begyndere og øvede musikere spiller sammen berømte værker.

11.45 – 12.00
MGK Elektronisk musik, Vibeke Falden, Rytmisk Sal
Andreas og Nikolaj præsenterer eget originalt materiale og fremfører på forskellige typer synths.

12.00 – 12.15
Messingkvintet, Rikke Øland, Øvre Foyer
Kulturskolens messingkvintet med dygtige messingelever – bl.a. fra MGK og Kulturskolens talentklasse.

12.00 – 12.15
Klassisk MGK, Intimsalen
Kom og hør de dygtige klassiske MGK-elever, der spiller kammermusik.

12.00 – 12.45
Drumline, Thomas Hust & Carsten Baumann, Rytmisk Sal
Kom og hør buldrende rytmer med artisteri og prøv selv.

12.20-12.50
Brass’n Harmony Aspirantorkester, Marianne Krull, Intimsalen
Aspirantorkesteret er et juniororkester bestående af blæsere i alderen 8-13 år. Repertoiret er let og spænder fra klassiske numre over filmmusik til rock, pop og swing.

12.45 - 13.00
Lørdagsstrygerne, Gunilla Odsbøl, Foyer indgang
Lørdagsstrygerne er Nordjyllands håbefulde, unge strygertalenter, som favner mange stilarter i deres repetoire. I dag spilles der tango af Piazzolla, Brandenburg koncert af J.S. Bach samt en divertimento af Mozart.

13.00 – 13.15
Klarup Skoles Kor, Pia Juul, Øvre Foyer
Koret består af børn og unge på 12-18 år. Vi synger et blandet repertoire med folkesange fra forskellige lande krydret med lidt pop. Jeanett Poulsen akkompagnerer på flygel.

13.00-13.20
Brass’n Harmony, Henrik Juul, Intimsalen
B’n’H er kulturskolens store harmoniorkester. Orkesteret består af unge mennesker i alderen 12-28 år, der går eller har gået til musik-
undervisning på Aalborg Kulturskole.

13.00 - 13.30
Drumline, Thomas Hust & Carsten Baumann, Rytmisk Sal
Kom og hør buldrende rytmer med artisteri og prøv selv.

13.15 - 13.30
Sct. Mariæ aspirant-Big Band, Gert Nørgaard, Foyer indgang
Aalborg Kulturskole har en stor og lang tradition med Big Band på Sct. Mariæ Skole. Kom og hør skolens aspirant-band.

Når du har udforsket kulturskolens verden, kan du opleve, hvordan mimerne Doug og Maggie med humor og dramatik undersøger musikken og Aalborg Symfoniorkester fra inderst til yderst. Ved koncerten deltager der også kulturskoleelver.
 

14.00 -16.00
Koncertsalen
Når du har udforsket kulturskolens verden, kan du opleve, hvordan mimerne Doug og Maggie med humor og dramatik undersøger musikken og Aalborg Symfoniorkester fra inderst til yderst. Ved koncerten deltager der også kulturskoleelver.

ENTRÉ: 125 kr. for voksne, 50 kr. for børn - billetter til alm. pris på www.musikkenshus.dk
50 kr. for Kulturskolens elever, søskende og forældre via tidligere udsendt link.

The Listener med Aalborg Symfoniorkester og The Magic Circle Mime Company