Drama undervisningstilbud

Drama på skolerne (3. - 6. klasse)


Dramaundervisning på skolerne fra 3.- 6. klassetrin

2 lektioner om ugen i hele sæsonen.

Drama er for dig, der kan lide at bruge kroppen på mange måder. Når vi arbejder med drama, arbejder vi med områder som fantasi, spontanitet, kreativitet og samarbejde. Vi laver dramalege og -øvelser, og vi træner bestemte udtryk fra teatrets verden som mime, improvisation, krop & stemme og rolleforståelse - alt sammen i en afslappet og glad stemning. Sagt på en anden måde: vi arbejder med hoved, hænder og hjerte.

Vi planlægger små visninger med holdet (f.eks. til arrangementer på skolen), men det kan også være større fælles arrangementer, der foregår mellem flere dramahold fra Kulturskolen.

Dramahold oprettes på skoler, hvor der er nok tilmeldinger (12 tilmeldinger). Hvert år er der børn, der ikke kan gå til drama på deres skole, fordi der ikke er nok tilmeldinger. Derfor vil der muligvis laves centrale dramahold, hvor vi samler børn fra naboskolerne.

Desuden har vi dramahold, der laver teater tre weekender i (efterår /vinter). Se under Weekend Drama


Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:



Tilbage

 
Om TGK-Nord
Har du ambitioner og talent, og er 14-25 år, har du også mulighed for at søge ind på Teater GrundKursus. TGK-Nord er en af linjerne under Aalborg Talentakademi.
Tilmeldingsfristen er anderledes en i Aalborg Kulturskole. Se mere på www.talentaalborg.dk