Kontaktlærere på skolerne

Aalborg Kulturskole er en del af skoleforvaltningen og har et tæt samarbejde med kommunens skoler. Langt størstedelen af vores undervisning foregår på skolerne. Til at koordinere aktiviteterne på den enkelte skole har vi ansat kontaktlærere.

Der er en kontaktlærer på - næsten - alle skoler.

Der er indgået en aftale med Aalborg Lærerforening om kontaktlærerfunktionen.

Kontaktlæreren er bindeled ml. den enkelte skole og kulturskolen.

For skolen repræsenterer hun viden om kulturskolen: Hvem er vi, hvad kan vi, muligheder for samarbejde.

For kulturskolen er hun kontakten til skolens ledelse, lærere, pædagoger og serviceleder, lægger skema for vores undervisere, tjekker op på lokalerne og hvad der skal være til rådighed for vores undervisere, arrangerer/koordinerer arrangementer og er i jævnlig kontakt med vores undervisere på skolen.

Aflønningen tager primært udgangspunkt i antallet af tilmeldte kulturskoleelever på skolen. Aflønningen kan omregnes til timer og laves som et frikøb eller kontaktlæreren kan få det udbetalt som honorar.