Information om folkeskolereformen og Kulturskolens undervisning

Den nye folkeskolereform er nu trådt i kraft.

Selvom der naturligvis er tale om en folkeskolereform og ikke en kulturskolereform, så får ændringerne på folkeskoleområdet betydning for en del af Kulturskolens undervisning.

Den længere skoledag har mange steder betydning for, hvornår nogle kulturskolens elever kan starte deres undervisning i Kulturskolen. Omvendt giver loven mulighed for, at kulturskolens undervisning kan skemalægges indenfor rammerne af den længere skoledag, hvis forældrene anmoder om det - og skolelederen giver tilladelse hertil.

På Aalborg kulturskole har vi allerede en række konkrete aftaler med skoler om dette - især for de yngste af kulturskolens elever, hvor SSB (sang, spil og bevægelse) for 0. klasse, skemalægges i lektiecafé tiden efter aftale med forældre og skoleleder.

Med den længere og mere varierede skoledag lægger den ny folkeskolereform også om til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem den enkelte folkeskole og Kulturskolen. På den baggrund er Kulturskolen i gang med at lave partnerskabsaftaler med skolerne.

Vi har her samlet en række relevante og aktuelle oplysninger om lovgivning, regler og muligheder for samarbejdet mellem folkeskoler og Kulturskolen:

Læsevejledning til loven

Lovforslag med bemærkninger om ændring af folkeskoleloven

Udklip fra loven med betydning for Kulturskolen

Kulturministeriets orientering og vejledning om samarbejde mellem musik og kulturskoler og folkeskolen

 

Hvis du har spørgsmål mv. om samarbejdet mellem folkeskolen og Kulturskolen er du velkommen til at kontakte Aalborg Kulturskole her.