FAQ

Her er svarene på de oftest stillede spørgsmål til Aalborg Kulturskole

Hvordan tilmelder man sig Aalborg Kulturskole?
Man kan kun tilmelde sig online via vores hjemmeside og vores administrationssystem SpeedAdmin.
Bemærk, at tilmelding fordrer, at man har et dansk cpr-nr. og en mailadresse.
Proceduren er lidt forskellig afhængig af, om man er ny eller igangværende elev.
Man kan læse om fagene via de fire billedknapper på hjemmesidens forside.
Læs mere om hvordan man tilmelder sig på siderne Tilmelding og Vejledning.

Hvad koster det at gå til undervisning?
Der er forskellige priser for de forskellige typer af fag.
Taksterne findes under "Tilmelding"/"Takster".
Når der åbnes for tilmelding til den nye sæson, vil både de aktuelle og kommende takster fremgå af siden.
Bemærk, at elevbetalingen kun udgør omkring en fjerdedel af kulturskolens udgifter i forbindelse med undervisningen. Resten betales af Aalborg Kommune og i mindre grad af staten.
Direkte link til "Takster"

Hvordan betaler man for undervisningen?
Der udsendes indbetalingskort via Aalborg Kommunes betalingskontor i betalerens E-boks, eller direkte via betalingsservice.
Man kan med fordel tilmelde det første indbetalingskort til BS (Bankernes Betalingsservice), så vil de fremtidige rater blive betalt automatisk.
Der opkræves fire rater på henholdsvis 2, 2, 3 og 3 måneder.
De første to måneder (september+oktober) er prøvetid. Herefter er man bundet resten af sæsonen. Man betaler for prøvetiden.
Yderligere information findes under "Tilmelding"/"Regler".
Direkte link til "Regler".

Aflysninger
Bliver dit barn syg - eller udebliver fra kulturskoleundervisningen af en anden grund - bedes du give læreren besked. Gerne på SMS.
Bliver læreren syg sender vi fra administartionen mail og SMS ud til alle værger, så snart vi ved det - typisk mellem kl. 9 og 12 på dagen.
Aflyses der af andre årsager, som kendes i god tid i forvejen, giver læreren selv besked om aflysning og eventuel for-/efterlæsning.
Elevbetalingen for aflysninger ud over de først to gange refunderes i den den efterfølgende rate, eller returneres til betalens NemKonto, hvis det er sidst i sæsonen.
Læs mere under "Regler".

Hvor gammel skal man være for at starte til undervisning?
Nogle fag er dedikeret til bestemte klassetrin, som fremgår af fagets navn.
Ellers fremgår vores anbefalinger af beskrivelsen under de enkelte fag.
De fleste musikinstrumenter kan man gå til fra 3. klasse, men på nogle tager vi elever ind allerede fra 1. klasse, men det er på enkelte andre instrumenter bedre at vente til lidt senere.
Anbefalingerne er lavet ud fra vores erfaring med børns udvikling fysisk og evne til koordinering m.v..
Man kan godt tilmelde sit barn før den anbefalede alder, men kulturskolen vil ofte prioritere optagelsen af elever fra den anbefalede alder.
Læs om de enkelte fag under områdeknapperne her.

Hvor foregår undervisningen?
Det meste af vores undervisning ligger på de fleste skoler - kommunale, fri- og privatskoler - over hele kommunen. Herudover har vi undervisning centralt i Nordkraft (musik og billedkunst), på Huset i Hasserisgade (drama) og FYSIOFitness i Holbergsgade (p.t. ballet). Ved tilmelding kan man ud over hjemskolen angive ønsket undervisningsted (underkategori).
Se kort med vores undervisningssteder.

Kan man vælge alle fag på alle undervisningssteder?
Vi har ikke alle fag på alle undervisningssteder. Som udgangspunkt kan man regne med de fag vi har i den indeværende sæson. Men hvis interessen for et nyt fag er stor nok, tager vi hensyn til dette i fagfordelingen. Vi har også en del lærere, som kan undervise i flere fag, så der kan være flere muligheder.
Spørg vores lokale kontaktlærer på skolen til råds.

Hvordan er kulturskolens ferieplan og sæson?
Kulturskolens sæson ligger indenfor skoleåret men er lidt kortere. Vi starter lidt efter og stopper lidt før skolerne omkring sommerferierne. Endvidede har vi aktivitetsuge i uge 41, hvor der ikke er normal undervisning. I uge 1 holder vi kursusuge for alle vores lærere, så her er der heller ikke kulturskoleundervisning.
Se oversigtskalenderen her.

Hvordan udmelder man sit barn?
Det normale er, at man tilmeldes i foråret til hele det efterfølgende skoleår. De første to måneder (frem til den 31. oktober) er prøvetid, som skal betales for. Ved udmelding efter denne dato er man bundet resten af sæsonen frem til sommerferien. Hvis man ikke laver gentilmelding i foråret, er man automatisk udmeldt, når sæsonen slutter før sommerferien.
Tekst om udmelding fra "Regler": For alle tilmeldte elever er både tilmelding og betaling bindende indtil 1. november, der regnes for prøvetid. Ved senere start er prøvetiden 2 måneder regnet fra starttidspunkt. Er prøvetiden udløbet, er tilmeldingen og betalingen bindende for resten af skoleåret. Man betaler for prøvetiden.
Udmelding forgår ved at sende en udmeldingsmail til kulturskolen med de oplysning, der står mailen.