Dramacenteret

På Dramacenteret, Aalborg Kulturskole, er der hvert år nye tilbud til skoleklasser på forskellige trin. På Dramacenteret er vi aktive med både krop og hjerne. Her er det elementer fra scenekunsten, der giver en ekstra dimension og tilfører den daglige undervisning et aktivt pift, der engagerer og inddrager eleverne. Grundelementer som sansninger, samarbejde, improvisationer og kreativitet er i højsædet.

Ofte ligger Dramacenterets tilbud som en integreret del af et længere forløb, og der har inden besøget været kontakt mellem underviser og Dramacenteret. Program for dagen gives til læreren, som efterfølgende kan bruge de dramadidaktiske ideer i andre sammenhængende.

Dramacenterets tilbud er møntet på elever og undervisere i grundskolen i Aalborg Kommune. Der tilbydes færdige forløb i klassen, og eleverne invitereres på besøg på Dramacenteret, som har lokaler på Huset i Hasserisgade.

Dramacenteret laver også workshops for lærere, inspirerer på fagudvalgsmøder på skolen, og der tilbydes assistance, når skoleforestillingen skal søsættes.

I de forskellige tilbud ligger mange tanker omkring dramafaglige udfordringer, udvikling af sociale kompetencer, understøttelse af elevernes selvværd osv. Forløbene kan tilrettes skoleklasser med eventuelle særlige pædagogiske behov. 

Forløb aftales med Aalborg Kulturskoles dramakonsulent, Lotte Damsgaard Mortensen, som er daglig leder og hovedlærerkraft i Dramacenteret.

Dramacenterets hjemmeside

Dramacenterets FaceBook-side

Lottes mail